Program på Bornholm Fredag d. 12. juni 2015

Fredag 12.6. 10.00 – 11.00
Fredscirkel: Freden starter i os selv
Dorte Lykke Holm
Forestil dig at alle fredselskere også er fredsskabere! Vi har denne ene Jord og mærker at krig og ufred gror. Hvordan forholder vi os når vi mærker vrede? Hvordan kan vi som individer skabe fred? Inspireret af oprindelige folks fredspraksis inviterer vi dig i cirklen hvor alle stemmer bliver hørt!
Dorte Lykke Holm er omstillingsagent
Hummingbee.dk


Fredag 12.6. 11.30 – 13.00

Fredelig konfliktløsning
Jørn Boye Nielsen og Anette Stubkjær
Konflikter er uundgåelige og vold altid en mulighed, så evnen til fredelig konfliktløsning er en nødvendig kompetence. Med udgangspunkt i de mange igangværende voldelige konflikter og krige i verden fokuserer vi på hvordan man kan afslutte voldelige konflikter og krige uden at lægge kim til nye.
Jørn Boye Nielsen er formand for RIKO, og aktuel med bog om international konfliktløsning.
RIKO.nu
Annette Stubkjær er forperson for KUs Consilium med fokus på freds- og konfliktstudier.
CRIC.ku.dk/consilium


Fredag 12.6. 13.00 – 14.00
Ti krav til en anstændig asylpolitik
Bedsteforældre for Asyl
Vi krævet en anstændig asylpolitik. I over otte år har Bedsteforældre for Asyl sat fokus på asylansøgernes forhold i Danmark med særlig opmærksomhed på børnene. Kom og hør især om de uledsagede mindreårige flygtninge, deres (manglende) retsstilling, og om mødet mellem asylansøger og lokalsamfund.
Bedsteforældre for Asyl
Bedsteforaeldreforasyl.dk
Facebook.com/groups/BedsteforaeldreneForAsyl


Fredag 12.6. 14.30 – 15.30
Om kunst, dialog og fred
Jens Galschøit
Ofte er der hundredevis af frivillige med, når Jens Galschøit arrangerer sine kunstneriske happenings for fred og retfærdighed, der foregår med hele verden som scene. Hør ham fortælle om sin aktivistiske kunst, fra den kendte Svinehunde over Flygtningeskibet til den aktuelle Abrahams Børn.
Jens Galschøit er billedhugger og kunstner
Aidoh.dk


Fredag 12.6. 15.30 – 16.30
Valgkamp mellem os og dem – eller et nyt vi?
Anne Nielsen
Uzma Ahmed
Valgkampagnerne udstiller udlændinge, indvandrere, efterkommere, flygtninge, asylsøgere og muslimer som et Dem, der står i modsætning til Os – og som udgør en fare for Os og Det Danmark Du Kender, når partierne konkurrerer om stramninger på udlændingeområdet. Hør om Et Nyt Vi, som inkluderer alle!
Anne Nielsen, SOS mod Racisme,
SOSmodracisme.dk
Uzma Ahmed, Initiativtager til ligestillingsselskabet De Brune Feminister


Fredag 12.6. 16.30 – 17.00
Arne Würgler spiller
Gør oprør – der er brug for et dansk forår! Hør en garvet protestsangers musik med indhold og bid, og altid med noget på hjerte til en splittet, bange og usikker tid uden større vision og sande værdier. Her er et bud på mangfoldighed, den fælles historie og ikke mindst – den gode fest.
Arne Würgler
sanger, sangskriver og foredragsholder
ArneWurgler.dk


Fredag 12.6. 17.30 . 18.00
Voluntør på den besatte Vestbred
Lis Gilager
Lis Gilager er netop kommet hjem fra et arbejdsophold i flygtningelejren Jenin Camp på den besatte Vestbred. Hør om livet i lejren, om projektet NotToForget Women og om lejrens Freedom Theatre – samt om besættelsesmagtens regler og repressalier, og problemerne ved ind- og udrejse som voluntør.
Lis Gilager arbejder med internationalt menneskerettighedsarbejde, særligt om Palæstina.


Fredag 12.6. 18.00 – 18.30
Henrik Ginderskov spiller
Henrik Ginderskov slutter fredshøjskolens første dag af med egne og andres sange om kærligheden og fredens vilkår i dagligdagen. På de seneste folkemøder har Henrik optrådt som fast fredstroubadour og du hører ham i og uden for fredsteltet alle dagene.
Henrik Ginderskov er sangskriver og sanger.

Comments are closed