Nyheder 2022
FORBYD ATOMVÅBEN
TIL UDENRIGSMINISTER JEPPE KOFOD
UDTALELSE I ANLEDNING AF HIROSHIMA-DAGEN DEN 6. AUGUST 2022
Verden er i dag i en situation, som bringer mindelser om Cuba-missilkrisen.
Den daværende forsvarsminister McNamara sagde 40 år senere, at det var rent held, der reddede os fra en atomkrig dengang: “It was luck that prevented nuclear war.”
Forleden talte FN's Generalsekretær António Guterres på Ikke-spredningskonferencen i New York og sagde blandt andet:
"We have been extraordinarily lucky so far. But luck is not a strategy.
Nor is it a shield from geopolitical tensions boiling over into nuclear conflict.
Today, humanity is just one misunderstanding, one miscalculation away from nuclear annihilation.
We need the Treaty on Non-Proliferation of Nuclear Weapons as much as ever."
- og:
"First — we urgently need to reinforce and reaffirm the 77-year-old norm against the use of nuclear weapons.
This requires a steadfast commitment from all States Parties.
It means finding practical measures that will reduce the risk of nuclear war and put us back on the path to disarmament.
We need to strengthen all avenues of dialogue and transparency.
Peace cannot take hold in an absence of trust and mutual respect.
Second - reducing the risk of war is not enough.
Eliminating nuclear weapons is the only guarantee they will never be used."
Vi kunne ikke udtrykke det bedre.
Vi tilføjer:
Det er eksistensen af atomvåbnene i sig selv, der er truende. Vi mener derfor, at FN's Forbudstraktat er designet til at opfylde Ikke-spredningstraktatens Artikel VI - og faktisk også opfylde den allerførste resolution i FN's Generalforsamling den 24. januar 1946, som handlede om en kommission "til at håndtere problemerne som er opstået ved opdagelsen af atomenergien" og til "at fjerne atomvåben og alle andre større våben, der kan tilpasses til masseødelæggelse, fra national bevæbning."
Forbudstraktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, besiddelse, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben – og især på grund af det totale forbud også mod trusler om brug af atomvåben - udfylder den et tidligere stort hul i Folkeretten.
FN’s forbudstraktat er blevet til som flertallets reaktion på, at ikke-spredningstraktaten har været frosset fast i årtier, fordi atommagterne ikke levede op til deres forpligtelser om fortsat gensidig afrustning, men tværtimod moderniserede og oprustede deres arsenaler.
Vi har tidligere opfordret den danske regering og Folketinget til at følge opfordringen fra FN's generalsekretær António Guterres og den danske befolknings flertal om at tilslutte sig traktaten.
Vi finder, at den kritik af Forbudstraktaten, som regeringen, NATO og de anerkendte atommagter lader til at være enige om, ikke holder for en nærmere undersøgelse.
I dit brev til Forbyd Atomvåben 9. juni 2022 henviser du til Folketingsvedtagelsen V60 af 22. januar 2021, hvor det hedder, at "traktaten om forbud mod atomvåben ikke vil bidrage til bestræbelserne om nedrustning, da den er uden deltagelse af atommagterne og uden troværdig verifikationsmekanisme."
Du skriver også, at ”Regeringen støtter ikke traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), som med sit parallelle system risikerer at underminere NPT” og ”Regeringen ønsker ikke at bidrage til etableringen og opbygningen af et konkurrerende regime, som indebærer er risiko for at svække den eksisterende arkitektur”
Hvad angår dit første kritikpunkt, så er det atommagterne, der har valgt selv at vende ryggen til Forbudstraktaten - både under forhandlingerne, under afstemningen 7. juli 2017 og siden - i øvrigt helt på linje med NATO-landene, herunder Danmark.
Hvad angår dit andet kritikpunkt, så henviser vi til et meget omfattende studie, som Research Services of the German Bundestag lavede i januar 2021: On the legal relationship between the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons and the Non-Proliferation Treaty.
Studiet omhandler den påståede uforenelighed mellem de to traktater, og vi læser dets konklusion sådan, at fortællingen om den juridiske uforenelighed mellem TPNW og NPT først og fremmest bliver udtrykt og næret af repræsentanter for de stater, der er kritiske over for TPNW og af regeringsforbundne tænketanke og nedrustningseksperter.
Mens størstedelen af folkerettens litteratur - herunder eksperter i international nedrustningsret fra universiteter og forskningsinstitutter, samt deltagere (diplomater og akademikere) på FN's konference, som forhandlede TPNW, er kommet til den konklusion, at de to traktater er i et komplementært snarere end et konkurrerende juridisk forhold til hinanden.
Under tilblivelsen af traktaten gjorde man sig store anstrengelser for ikke at komme i konflikt med Ikke-spredningstraktaten, så den kom til at fungere som en tilføjelse til og ikke i konkurrence med ikke spredningstraktaten. Vi mener derfor, at regeringens frygt er ubegrundet, og at forholdet mellem TPNW og NPT er klart bedre end dets ry.
Vi ønsker alt godt for Ikke-spredningstraktaten, især at den kommer til at virke efter sit formål i artikel VI og danne ramme om virkelige afrustningstiltag. Vi har ikke kunnet se, at det har været tilfældet indtil nu. Det forekommer os, at de fiktive atomvåben, som nye lande måtte anskaffe sig, er mindre farlige end de meget store virkelige arsenaler, som de 5 + 4 nuværende atommagter har.
Vi er desuden overbevist om, at den bedste vej til at undgå spredning af atomvåben til nye stater, ville være den målrettede og hurtige afrustning hos disse ni stater, begyndende med de to største atommagter, Rusland og USA.
Tilbage til den aktuelle fare for atomkrig
Under folketingsdebatten i januar sidste
år blev det tydeligt, at alle partierne ønsker en atomvåbenfri verden, og vi er overbevist om, at alle også er enige om at ville undgå en atomkrig.
Den russiske regerings specifikke trussel om at anvende atomvåben, hvis USA og NATO overtræder en i øvrigt ubestemmelig grænse for indblanding i krigen, er en klar overtrædelse af FN-pagten, hvor man ikke må true med handlinger, der er ulovlige at føre ud i livet.
Vi frygter, at konflikten mellem stormagterne eskalerer til en 3. verdenskrig, der udkæmpes med atomvåben, derfor er det vigtigste at undgå yderligere eskalering.
Den russiske regering har ansvaret for krigen i Ukraine, men NATO/USA har ansvaret for, hvordan man selv reagerer og dermed et medansvar for, om krigen udvikler sig til en atomkrig.
Vi opfordrer derfor dig og regeringen til at gøre, hvad den kan for at undgå yderligere eskalation og tage skridt til at bevæge sig væk risikoen for atomkrig.
Til sidst vil vi opfordre dig og regeringen til at revurdere jeres holdning til Forbudstraktaten, samtidig med at I bruger alle de muligheder, der er for at fremme det fælles mål om en verden uden atomvåben, som både Ikke-spredningstraktaten og Forbudstraktaten tilbyder.
Med venlig hilsen
på vegne af
Forbyd Atomvåben, Miljøbevægelsen NOAH og Foreningen Demos
Hasse Schneidermann
Palle Bendsen
Tove Jensen
Udtalelsen som pdf- fil
Sidens top.
Regeringen nægter at deltage i historisk FN-møde mod atomvåben
Hasse Schneidermann Ida Harsløf og Palle Bendsen fra Forbyd Atomvåben – ICAN Danmark forsøgte torsdag at overbevise Folketingets Forsvarsudvalg om at deltage i FN's første møde for de lande, der har underskrevet et forbud mod atomvåben.
Arbejderen d. 3/6 - 2022
I denne måned mødes en lang række af verdens lande for at føre FN's forbud mod atomvåben ud i livet. Den danske regeringen boykotter mødet. I torsdags forsøgte en gruppe danske atomvåbenmodstandere at overbevise Folketingets politikere om at deltage i det historiske møde...
Læs hele artiklen
Sidens top.
2. juni 2002.
Udtalelse efter folkeafstemningen om EU’s forsvarsforbehold 1. juni 2022
Selv om forsvarsforbeholdet nu ophæves, er der stadig langt mere sikkerhed i humanitær bistand og fredelig konfliktløsning end i militær oprustning.
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet og Danmarks fremtidige deltagelse i EU’s fremtidige militære samarbejde handler i hovedsagen om Unionens militæroperationer i udlandet og betyder intet for Danmarks forsvar eller Europæisk ”fælles forsvar” i den almindelige forstand.
EU’s ”Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik” spiller ikke nogen særlig rolle i medlemslandenes nationale forsvarsstrategier. Afskaffelse af forbeholdet betyder at Danmark får pligt til at finansiere – samt muligheden for at tilslutte sig – militæroperationer i udlandet.
Vi mener, at disse ofte iværksættes af magtpolitiske og med rå interesserevaretagelse rundtomkring i verden. På trods af udtalte ædle motiver om at skabe stabilitet, og udfolde dyder, er det de stærkeste og tidligere kolonimagter i EU, der udstikker kursen.
De har derfor lokalt været opfattet i forlængelse af tidligere europæiske kolonipolitik, uden den fornødne indsigt i og respekt for lokale forhold og har medvirket til at destabilisere lande, forstærke modstandsbevægelser og øge flygtningestrømme.
Vi mener mange af EU-missionerne har været fiaskoer, der slæber et blodigt spor af overgreb, ulykker og skandaler efter sig og at et EU, der opsøger ”strategisk autonomi” og vil være global ordenshåndhæver, først og fremmest må undersøge de overgreb der begået under EU-flag, og gøre noget for at imødegå dem.
Det forekommer os urealistisk, at Danmark, der tidligere har bidraget til den slags operationer i andre regi, i fremtiden vil nedlægge veto over for operationer som Frankrig, Tyskland og Italien ønsker at iværksætte.
Danmark har tidligere vist vilje til at deltage i den slags interventionspolitiske rammer, såsom NATO og det fransk-anførte EI2. Vi frygter derfor at et flertal i Folketinget også vil støtte ”aktivistiske” bidrag i EU-regi for at opnå samme anseelse som Danmark fået det inden for det atlantiske militærsamarbejde.
Derfor støtter vi et forlag om at danske soldater og udstyr sendes ud i aktivistiske bidrag med 2/3 dels flertal i Folketinget
Problemerne i mange af de Afrikanske lande, hvor EU-styrker er aktive træner sikkerhedssektoren, mangler ”good governance” der kan gøre noget ved arbejdsløshed, ulighed, skattely, kriminalitet og korruption. De problemer løser man ikke med militære midler.
Politikere har f.eks. varslet, at når forsvarsforbeholdet var væk skal Danmark deltage i EU’s sømilitære piratbekæmpelse ud for Somalia. Problemet med pirater i Somalia skyldes imidlertid, at de somaliske fiskere ikke længere kan leve af at fange fisk. Fiskene fanges og koralrevene ødelægges af store trawlere fra EU og Japan.
Det ville derfor være mere effektivt, hvis Danmark lagde pres på EU for at stoppe trawlernes rovfiskeri og for at sikre somaliernes ret til naturressourcerne i havet ud for Somalia. At sætte militæret ind er dyrt og bidrager kun til at fastholde Somalia i fattigdom og postkolonial udplyndring.
Vi opfordrer til at Danmark alene og via EU intensiverer den humanitært bistand, der kan være med til at ændre levevilkår og skabe stabilitet i regionen. Vi opfordrer samtidig til at Danmark i samarbejde med EU at støtte FN’s bestræbelser konfliktnedtrapning, fredelig konfliktløsning, fredsskabende og -bevarende indsatser også i de Afrikanske lande.
link til pdf-fil
Sidens top.
STOP FOR ANGREB OG KAMPHANDLINGER!
UDTALELSE FRA BESTYRELSESMØDE 24. FEBUAR 2022
I forlængelse af udsendt udtalelse fra onsdag den 23. februar om at Europa har brug for dialog og fredelige løsninger for Ukraine, siger vi:
Stop for angreb og kamphandlinger!
Rusland angriber nu Ukraine, og der er regulær krig.
Derfor er det første krav: Stop for angreb og kamphandlinger.
Derefter skal Rusland trække sine tropper ud og Ukraine skal efterleve Minsk aftalerne, så der kan findes en fredelig løsning for Donetsk og Lukhansk, som respekterer alle parter.
At det nu er kommet til krig viser, at den hidtidige politik med konfrontation og afbrydelse af fredelige forbindelser og dialog er forfejlet.
Der er i den grad brug for dialog og forhandlinger, og der er brug for at få FN og OSCE på banen.
Man kan ikke få fred, hvis man ikke vil tale med dem, man har konflikt med.
Udtalelsen som pdf-fil
Sidens top.
Udtalelse fra bestyrelsen d. 23/2 - 2022
Europa har brug for dialog og fredelige løsninger for Ukraine.
Rusland har ensidigt anerkendt løsrivelsesrepublikkerne i Donetsk og Lukhansk, og indsat tropper i området.
Fredsministerium mener, ligesom FN’s generalsekretær Antonio Gutteres, at det er en krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale rettigheder og protesterer mod dette brud på folkeretten.
I stedet for ensidige militære skridt burde Minsk-aftalen være respekteret, og brugt til at opnå en gensidigt accepteret aftale for løsrivelsesområdernes status.
Internationale aftaler garanterer nationale mindretals rettigheder til sprog, skoler, aviser mv., hvilket - som godt eksempel - er gennemført på begge sider af den dansk-tyske grænse.
Der findes altså anerkendte løsningsmuligheder, og Minsk-forhandlingerne anviste en mulig vej. Men Ukraines præsident Zelenskij har ikke villet realisere aftalerne - og Rusland valgte så magtens hårde sprog.
Europa har ikke brug for yderligere konfliktoptrapning, militær oprustning og økonomisk sanktionskrig.
Fredsministerium kræver derfor, at Rusland trækker soldaterne ud, og at Ukraine efterlever Minsk-aftalerne.
Vi opfordrer den danske regering til at presse vores nærmeste allierede til at afstå fra flere trusler om militær og økonomisk krigsførelse og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger om en mulig genoplivning af MINSK- processen i OSCE-regi og i det såkaldte Normandy-format, hvor også de ukrainske synspunkter tillægges betydning.
Ligesom fred i Ukraine kun kan opnås ved en gensidig aftale, som respekterer alle parter, så kan den bagvedliggende sikkerhedspolitiske krise i Europa mellem Rusland, USA og NATO kun løses gennem en dialog, som giver sikkerhed for befolkningerne alle lande i Europa.
Europa har brug for konfliktnedtrapning, tilbagetrækning af militæret på begge sider af konfrontationszonen ned gennem Europa og forhandling om begrænsning af missiler og andre angrebsvåben, samt genoptagelse af de afbrudte tillidsskabende kontakter og aftaler.
Hent som pdf-fil
Sidens top.
Pressemeddelelse.
Fredsbevægelsen i Aarhus protesterer mod regeringens udspil om at modtage amerikanske tropper og våben i Danmark i fredstid med gadeuddeling og protestdemonstration lørdag d. 19.2. og med en "Fredsmanifestation mod oprustning og krigstrusler" lørdag d. 5.3.22. (Nærmere om tid og sted senere).
Regeringens udspil er en farlig sikkerhedspolitisk udvikling, der bryder med 70 års dansk udenrigspolitik og betyder en fastlåsning af danske udenrigspolitiske handlemuligheder i fremtiden.
At åbne for udenlandske tropper på dansk jord vil betyde afgivelse af suverænitet og vil være en farlig udvikling, der vil trække Danmark ind i centrum af en evt. kommende krig, som deltager og bombemål.
Med venlig hilsen
f/ Århus mod Krig og Terror
Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99.
Sidens top.
|
ALTERNATIVER TIL MILITÆR OG ØKONOMISK KRIGSFØRELSE
UDTALELSE FRA FREDSMINISTERIUMS ÅRSMØDE SØNDAG 6. FEBRUAR 2022
Fredsministerium er bekymret over den tilspidsede konflikt mellem Rusland, USA og NATO, som bestemt virker truende. Vi er også bekymret over, at der både internationalt og herhjemme er så langt imellem de besindige røster, der prøver at nedskalere konflikten og fremme forståelse og dialog.
Trusselsbilledet mod Ukraine misbruges til at fremme oprustning og NATO-udvidelser. Politikere, kommentatorer og presse taler om at vise fasthed og opbakning, også militært.
Ukraine har naturligvis ret til at søge optagelse i NATO, men Danmark og NATO bør sige nej tak, fordi en NATO-udvidelse vil hindre afspænding og skade Europas sikkerhed.
Der er i stedet behov for en fælles europæisk sikkerhed.
Vi får ikke fred og sikkerhed i Europa, hvis det ikke er sikkerhed for alle europæiske lande.
Vi opfordrer derfor den danske regering til selv at indstille al militær støtte til Ukraine og opfordre vores allierede til at gøre det samme. Vi opfordrer regeringen til at arbejde for at Ukraine i de nærmeste år internationalt betragtes som et neutralt land med ret til ikke-indblanding.
Hvad angår den større konflikt, som i disse år tydeliggøres i Ukraine, så er vi af den opfattelse, at der i den sidste tids mange diplomatiske udvekslinger med krav og modkrav mellem hhv. Rusland og USA og Rusland og NATO er opnået et nyt forhandlingsgrundlag, der bør anvendes som udgangspunkt i fortsatte diplomatiske, tillidsskabende samtaler om afspænding, nedrustning og gensidig forståelse om sikkerheden i Europa.
Vi opfordrer derfor den danske regering til at presse vores nærmeste allierede til at afstå fra flere trusler om militær og økonomisk krigsførelse og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger om en genoplivning af MINSK-processen i OSCE-regi og i det ”Normandy”-format, hvor også ukrainske synspunkter tillægges betydning.
Den danske regering bør også her leve op til sine forpligtelser i UNSCR’s resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og kræve, at de ukrainske kvinder, er med ved forhandlingsbordet.
Det er i år 40 år siden at Den Uafhængige Kommission for Nedrustnings- og Sikkerhedsspørgsmål, ledet af Olof Palme lancerede sin rapport om ”Fælles sikkerhed” som et sikkerhedspolitisk princip. Ifølge kommissionen kan sikkerhed ikke opnås ved ensidige nationale forsvarsbestræbelser eller i konfrontation med en modpart, men kun i samarbejde med denne.
Da tankerne blev lanceret var det en kritik af oprustningen under den såkaldt kolde krig og med et ønske om at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Begrebet blev i 1980'erne anvendt i flere vesteuropæiske socialdemokratier, ligesom Sovjetunionen under Gorbatjov bekendte sig til principperne.
Vi opfordrer den danske regering til at genoptage Oluf Palme kommissionens principper, og arbejde aktivt for etablering af en Fælles-Europæisk sikkerhedsstruktur, som ikke fortsat udelader Rusland fra en sådan. Vi foreslår at dette også sker i OSCE-regi og med udgangspunkt i Paris-aftalen fra håbets år 1991 og Budapest-aftalerne fra 1994 og 1999, der begge garanterer en sådan udelelig europæisk sikkerhed, og samtidig fastslår at ingen må bruge eller true med militær magt.
Yderligere information: Hasse Schneidermann, 2333 4460, hasse.schneidermann@gmail.com
WWW.FREDSMINISTERIUM.DK
som pdf fil
Sidens top.
Byrådsbehandling og debatmøde om atomvåbenforbud
Demonstration onsdag den 19. januar kl. 15-16 foran Rådhuset
Århus Byråd behandler på onsdag den 19. januar et forslag fra Enhedslisten om Tilslutning til ICAN Cities appeal.
Århus mod Krig og Terror vil derfor stille op foran byrådet med bannere og løbesedler.
Kom og vær med på onsdag den 19. januar kl. 15 til 16 foran rådhuset.
Begivenheden er også på Facebook: Byrådsbehandling https://fb.me/e/4vDChGVBr.
Debatmøde om atomvåbenforbud på Dokk1 lørdag den 22. januar kl. 13.30
Århus mod Krig og Terror holder debatmøde om atomvåbenforbuddet.
Vær med til uddeling af løbesedler foran Banegården fredag d. 21.1.22 kl. 13-14.
Kom og vær med til fysisk møde på Dokken lørdag den 22. januar kl. 13.30.
Mødet kan også følges online på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/86168185579.
Baggrund
Atomkapløbet, som vi kendte det fra den kolde krig, er genoptaget. Vigtige nedrustningsaftaler er opsagt. Der er fuld kraft på oprustningen bl.a. med missilskjold. Atommagterne moderniserer deres atomvåben, bl.a. med nye supersoniske raketter. Det øger faren for en katastrofe.
Derfor har et stort flertal i FN vedtaget en traktat om forbud mod atomvåben. 86 lande har underskrevet og 59 lande har ratificeret traktaten, som i snart 1 år har været gældende. Atomvåben er nu ulovlige ligesom giftgas og andre forfærdelige våbentyper.
Desværre tøver nogle lande, heriblandt Danmark med at tiltræde traktaten. Derfor har ICAN iværksat en international kampagne, Cities Appeal, for at få alle med. Gennem Cities Appeal kan byråd opfordre deres regering til at tilslutte sig traktaten.
Appellen lyder:
"Vores kommune er dybt bekymret over den alvorlige trussel, som atomvåben udgør mod lokalsamfund overalt. Vores borgere har ret til at leve i en verden fri for atomvåben. Al brug af atomvåben, hvad enten det sker bevidst eller som følge af fejl eller uheld, vil have katastrofale, omfattende og langvarige konsekvenser for mennesker, samfund og miljø. Derfor støtter vi FN-traktaten, der forbyder atomvåben og opfordrer den danske regering til at tilslutte sig traktaten."
Foreløbig har over 50 norske byer har tilsluttet sig appellen, blandt andet Bergen og Oslo. Over 70 tyske byer har tilsluttet sig, blandt andet Berlin, Bremen og Flensburg. 4 delstater og over 60 byer i USA har tilsluttet sig, blandt andet New York, Washington og Los Angeles.
Se den samlede liste over tilsluttede byer her https://cities.icanw.org/list_of_cities
Med den konfliktoptrapning, der i øjeblikket sker, er det påtrængende, at alle, også byrådet, gør noget for at fremme dialog i stedet for optrapning.
Debatmøde om atomvåbenforbud på Dokk1 lørdag den 22. januar kl. 13.30
Debatmødet den 22.1. kl. 13.30 markerer 1-årsdagen for ikrafttrædelsen af FN’s forbudstraktat mod atomvåben med et video-indslag fra én af overleverne fra atombomben over Hiroshima i samarbejde med Louise og Rika fra Peace Boat organisationen i Japan.
Desuden oplæg om arbejdet med FN’s forbudstraktat internationalt og i Danmark samt lokalt om indsatsen for at få Aarhus Byråd til at tiltræde ICAN Cities Appeal til alle byer i verden om at lægge pres på deres landes regeringer for at få dem til at underskrive FN’s forbudstraktat.
Gratis adgang. Alle er velkomne!
Begivenheden kan også følges online på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/86168185579.
Begivenheden er arrangeret af Århus mod Krig og Terror, som er medlem af ICAN og aktiv i ICAN Denmark. Følg os på Facebook: https://fb.me/e/27oxlf0TG.
Med venlig hilsen
f/ Århus mod Krig og Terror
Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99.
Sidens top.
|
